Forældrenetværk i Viborg 

 Tidligere og nuværende forældre til børn i A-klasserne i Viborg har skab et super godt og velkørende forældrenetværk og inviterer flere forældre til børn og unge med autisme til at deltage. 

Vi glæder os til at se alle der har lyst, lørdag den 25/03-23 fra kl. 11.00 til kl. 13.30 på Brovej 20, til vores forældrenetværk.

 

Lige som sidste gang, vil der være to fokuspunkter:

 

[11.00-12.00] I den første del vil vi opdatere jer omkring politik, rettigheder, forening, læserbreve osv. Der er sket lidt siden sidst 

 

[12.00-12.30] Pause

 

[12.30-13.30] Den anden del bliver en dialog del. Hvor vi kan dele erfaringer om stort og småt. Og der er tid til en god snak.  

 

Man må selv om man kommer til begge, eller kun den ene del af mødet.

 

Først en vigtig aftale for vores netværk. Dette er et fortroligt netværk mellem os forældre. Alle skal kunne følge sig trygge og kunne dele, hvad der er svært uden at bekymre sig om, hvor det ender. Så spørg endelig, hvis der er noget I vil dele uden for netværket, og respekter hinanden og ikke mindst hinandens børns privatliv.            

    Vi er dog flere, der grundet vores uddannelse, har udvidet underretningspligt, hvis vi bliver opmærksom på forhold, hvor børn eller unge er i fare for eller i alvorlig mistrivsel.

 

Vi er et positivt forum, hvor vi vil se muligheder, også når det er svært. Vores fokus er at løfte hinanden. Det er okay at snakke om det svære, -både nutid og fremtid. Men vi skal også se fremad og finde løsninger. F.eks. hvordan kan vi passe på os selv og vores børn? Hvordan kan vi støtte skolen i det vi kan se er svært? Hvilke forslag kan vi give politikerne, PPR, familieafdeling osv.?? 

 

Det er altid okay ikke at have et svar, men “bare” at lytte og støtte hinanden.

 

Kort sagt: Vi hjælper og støtter hinanden i ikke at vælte i et forløb, der kan være svært og til tider føles ensomt.

 

Med venlig hilsen 

Forældrenetværket for nuværende og tidligere forældre til børn i A klasserne.