Foredrag med Sif Sirdorf

Sif Sirdorf er forfatter til Eventyret om Lysfolket og Eventyret om Forsvaret – fantasifulde børne- og ungdomsbøger, der giver et unikt og nuanceret blik på det at møde en diagnose. Gennem eventyrlige fortællinger skildrer bøgerne figurernes liv som neurodivergent og rummer både de glæder og udfordringer, der følger med.

Med afsæt i sine bøger fortæller Sif om motivation, selvforståelse og hvorfor selvindsigt er så afgørende for trivsel. Hun formidler med en sjælden kombination af personlige erfaringer og faglig tyngde. Som autist og mor til to autistiske teenagere kender hun udfordringerne indefra, mens hendes uddannelse som pædagog og cand.pæd.pæd. samt hendes brede erfaring gør hende i stand til at perspektivere og nuancere emnet.

Sif har blandt andet arbejdet som pædagog i A-klasserne på Vestervang Skole i Viborg, undervist på den interne skole i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Midt samt arbejdet på en STU-uddannelsen. Gennem disse erfaringer har hun udviklet en dyb forståelse for, hvordan man bedst støtter, motiverer og styrker selvopfattelsen hos neurodivergente børn og unge.

Oplev et inspirerende foredrag, hvor Sif med indsigt, varme og eftertanke giver et værdifuldt indblik i neurodivergens og motivation – både indefra og udefra

 Mvh. Bestyrelsen i Kreds Limfjord of Forældrenetværk Viborg

 

 

 

 

DATO: 29 april 2025

TID: 19.00 – 21.00

STED:

De frivilliges hus i Viborg
Ll. Sct. Hans Gade 7-9
8800 Viborg

MÅLGRUPPE:

Alle

Pris: 

Medlem: 25,-

Ikke medlem: 50,-

TILMELDING: https://kredslimfjord.nemtilmeld.dk/48/