Det var med stor undren, frustration og bekymring at vi i Kreds Limfjord modtog beskeden om, at man i Børne- og Familieudvalget nu har besluttet, at lave fælles organisering mellem Centerklasserne og Krabbeshus Heldagsskole.
”Vi sætter autisme på dagsordenen og vi skal atter være et fyrtårn på autismeområdet”; sådan lød budskabet ellers i konstitueringsaftalen for det nye byråd for godt 3 år siden og det vakte glæde her i den lokale kreds af Landsforeningen Autisme, at se autismeområdet som en tiltrængt prioritet på den politiske dagsorden.
Dette syntes også bekræftet efterfølgende, da man i byrådet lavede en aftale omkring Krabbeshus’ fremtidige beliggenhed, som igennem flere år havde været omdrejningspunktet i et større udvalg, sammensat af repræsentanter fra flere forskellige skoler, handicaprådet, samt bestyrelsen på Krabbeshus, som skulle belyse sagen fra forskellige perspektiver og se på forskellige muligheder, herunder uændret beliggenhed, nybyggeri, Ådalskolen mfl. Foruden beliggenhed af Krabbeshus, så man også nærmere på fælles organisering, dog uden at man fandt nogle særlige fordele ved dette scenarie, hvilket man også redegjorde for i flere af de høringssvar der blev indsendt tilbage i 2018, herunder Ådalskolens:
”Skolebestyrelsen på Ådalskolen tager stærkt afstand fra kombinationsmodeller, der organisatorisk fusionerer Krabbeshus og Ådalskolen på flere matrikler. Som Ådalskolen i processen om ledelsesstrukturen for godt et år siden påpegede, synes ulemperne at være større end gevinsterne ved fælles ledelse”
Her henviste man samtidig til en rapport fra KORA som argumenterede for, at der ikke er nogen større økonomisk gevinst ved fælles organisering, samt at presset på den enkelte skoleleder kan blive for stort, når man skal favne så bredt.
Konklusionen blev, som de fleste ved, at Krabbeshus skulle forblive i rammerne på Resenlund. Ikke fordi Krabbeshus ikke kan være Krabbeshus andre steder, men fordi man vurderede at rammerne på Ådalskolen ikke var en god løsning.
Vi er derfor mange der tænker, som Per Jeppesen så fint skriver i sit læserbrev af 16 juni 2021, ”Hvorfor?”
Hvad har ændret sig siden den afgørelse? Hverken faldende børnetal i centerklasserne, visitationsmodellerne, eller det faktum at man på Krabbehus ville blive presset på pladsen, da man nedlagde afdelingen i Slotsgade, burde komme bag på embedsmænd eller politikere.
Udvalgsformanden for Børne- og Familieudvalget påpeger netop at strukturdebatten handler om at tage ansvar, men vi har svært ved at se at man på denne måde tager ansvar for specialskoleområdet. Tværtimod kunne man læse i avisen, at man fra politisk side fralægger sig ansvaret for et af de mest centrale og åbne spørgsmål i denne proces, nemlig om hvorvidt dette også gælder matrikelsammenfald af de to skoler, og lægger det på skuldrene af en skoleleder, som dermed utilsigtet bliver gjort til syndebuk i denne sammenhæng. Dette er ikke blot en ansvarsfraskrivelse, men også direkte respektløst.
Vi er godt klar over, at det var ideologisk at tro, at man på Krabbeshus kunne få lov til at få den fred og arbejdsro som man blev lovet efter ovenstående aftale og sidste års ansættelse af ny skoleleder, men vi havde nok ikke set det her komme, i hvert fald ikke allerede nu og i Kreds Limfjord er vi stærkt bekymrede for, at denne aftale kvæler lyset i det fyrtårn, konstitueringsaftalen ellers lagde op til at Krabbeshus skulle være.
Hvorfor haster det?
Hvorfor ikke lade specialskoleområdet indgå som en del af den strukturdebat der snart går i gang på det samlede skoleområde? Noget som man i langt størstedelen af høringssvarene opfordrede til, herunder FOA, BUPL, Lærerforeningen og fælles MED. Har man overhovedet taget dette til efterretning og i så fald, hvorfor haster det sådan?
Én af de ting som vi hæftede os ved i afgørelsen fra Børne- Familieudvalget var, at man ønsker beslutningen gennemført allerede per 1. oktober i indeværende kalenderår. Vi stiller os undrende overfor hvordan det rent juridisk kan lade sig gøre, idet man ifølge folkeskolelovens §24, ikke kan nedlægge en skole midt i et skoleår. Der er nogle tidsfrister der skal overholdes, som ikke er overholdt i dette tilfælde. Det er kun såfremt man kalder centerklasserne for en afdeling og ikke en skole, at dette er muligt.
Så det store spørgsmål er:
Er Centerklasserne en skole eller en afdeling på en folkeskole?
Skive kommune beskriver selv Centerklasserne som ”… en specialskole for 0-10 klasse, for børn med generelle indlæringsvanskeligheder”. Denne beskrivelse lavede de så sent som den 9. juni i deres referat under punkt 7, som omhandlede mulig ansættelse af skoleleder til Ådalskolens almen folkeskole. Derudover fremgår Centerklasserne, i Skive kommunes kvalitetsrapport fra 2020, som én af Skives to specialskoler. Og Centerklasserne har da også sit eget skolenummer og fremgår samtidig på Undervisningsministeriets liste over specialskoler i Danmark.
Om en specialskole kan ændre sig til en afdeling over en nat, som ved et trylleslag i ren Askepotstil, vides ikke? Men hvis det skal passe med det der foregår lige nu, er der i hvert fald nogen som måtte hugge en hæl og kappe en tå, for at få skoen til at passe.
Hele denne proces virker forceret, ugennemsigtig og harmonerer på ingen måder med Skive kommunes egen politik om ordentlighed.
Derfor opfordrer vi nu Børne- Familieudvalget til at trække sagen tilbage til udvalget igen og tænke i bedre løsninger, med respekt for de yderst sårbare børn, vi har med at gøre. Der skal findes gode løsninger for børnene i centerklasserne, faldende børnetal til trods og så skylder man fra politisk side elever, forældre og personale på Krabbeshus den ro som man var blevet lovet, samt lovning for at man i fællesskab med relevante parter går helhjertet ind i en proces om at finde de m2 der mangles på strandvejen, med udgangspunkt i principper funderet i ordentlighed, værdighed og respekt, så man kan finde løsninger der rent faktisk kan fungerer.
Det er hvad vi kalder at tage ansvar!
Bestyrelsen i Landsforeningen Autisme Kreds Limfjord