Bisidderordning på Mors
Jeg tror mange af os har stået i en situation, hvor det har været aktuelt med et ekstra sæt ører til et møde, men det er ikke altid lige let at finde en bisidder. Vi har tidligere i Kreds Limfjord haft mulighed for, at tilbyde vores medlemmer den hjælp, men det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt. Jeg har dog haft et godt møde med Frivilligcenter Mors’ frivillighedskoordinator i dag, som kunne fortælle om et godt projekt www.dinbisidder.dk som er lavet i fællesskab med Danske Handicaporganisation (DH Morsø).
Projektet har til formål at give borgere, bosat på Mors, med handicap og deres pårørende bedre mulighed for at kunne søge hjælp, støtte og vejledning i sagsbehandling og hjælp til at kunne agere i klagesystemet. Det vil primært blive opfyldt gennem en samlet bisidderordning, som skal være med til at sikre, at den enkelte handicappede borger eller dennes pårørende får den vejledning, som der er brug for.
Din Bisidder arbejder for nuværende kun på Mors, men er meget interesserede i at høre fra dem, der ikke har denne mulighed andre steder, og som mangler hjælpen, idet man er ved at undersøge, om det er en mulighed at brede det ud i andres dele af landet.
Har du brug for en bisidder, eller har du lyst til at blive en del af bisidderkorpset i andre kommuner, er man meget i at høre fra dig.
Har du lyst til at høre mere, må du meget gerne kontakte os her, det er en stor hjælp, der potentielt kan hjælpe mange andre