Kreds limfjord inviterer til et spændende oplæg v. psykolog Ida Djurhuus, omkring et stærkt og relevant emne, som berører mange familier med autisme.

 

”Autisme, selvmordstanker og -adfærd”

Alle oplever kriser i livet – det er helt uundgåeligt. Nogle kriser er forbigående, mens andre kan lede til selvmordstanker og -adfærd. Desværre har mennesker med autisme mere end 3 gange så høj risiko for at få selvmordstanker. Som pårørende kan det være særligt svært, når ens nærmeste får ondt i livet og er plaget af selvmordstanker.

Vi vil bruge aftenen på at blive klogere på, hvad vi ved om autisme og selvmordsadfærd. For heldigvis kan man med den rette hjælp undgå, at selvmordstanker udvikler sig til selvmord.


Vi vil også komme ind på almindelige reaktioner, tanker og følelser hos pårørende til mennesker, der har ondt i livet og er plaget af selvmordstanker.

Ida Djurhuus er autoriseret psykolog med særlig interesse, viden og erfaring ift. neurodivergens. Hun har flere års erfaring fra bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien og det højt specialiserede regionale autismeområde, hvor hun gennem en årrække arbejdede som VISO-specialist.

DATO:
2. September 2024

TID:
19-21.00

STED:
Krabbeshus heldaggskole (salen)
Strandvejen 11
7800 Skive

PRISER:
Entre:
Medlem: 50 ,-
Ikke Medlem: 100 ,- 

Tilmelding: 

Autisme, selvmordstanker og -adfærd | Kreds Limfjord (nemtilmeld.dk)