Kreds Limfjord inviterer til en spændende temaaften inkl. let forplejning
Psykolog Kirsten Callesen har gennem en årrække arbejdet med nogle af de mest komplekse og sårbare personer på autismespektret og i de senere år er det blevet tydeligt, at flere af disse personer reagerer med en ekstrem kravundgående adfærd (PDA – Pathological Demand Avoidance). Flere af dem opfylder muligvis kriterierne for en belastnings- eller traumetilstand.
Kirsten er blevet optaget af at undersøge, om der er en særlig sårbarhed i forhold til at udvikle traumetilstande hos mennesker på autismespektret, som giver sig udslag i symptomer som angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser eller PDA?
PDA blev først beskrevet i 1980’erne af en psykolog, Elisabeth Newson, i England, som gennem flere år havde arbejdet med børn og unge, som på grund af deres personlighedsprofil havde store vanskeligheder med at fungere socialt, og som kunne blive meget forpint over selv almindelige hverdagsaktiviteter.
Når man har PDA, betyder det, at man konstant kæmper med gerne at ville kunne passe ind og fungere og bliver anerkendt, som den man er. Men at man er udfordret over, at livet er så svært, og man derfor kommer til at sige nej og være afvisende over for alle mennesker, hvis de på nogen måde vil bestemme over en og man er bange for at miste følelsen af kontrol.
En person med PDA har brug for trygge rammer, og voksne og personaler som med humor og kærlighed kan ”tænke ud af boksen” pædagogisk, og som selv er sunde og robuste, så de kan holde til al den frustration, personen med PDA er fyldt med
Arrangementet vil have fokus på hvordan ens hjerne og nervesystem virker, og hvorfor man kan blive angst over at blive presset, og særlig hvilke strategier forældre, fagpersoner og personer med autisme selv kan gøre brug af, for at få det bedre.
Gennem hele oplægget vil der være små øvelser.
program:
- 17.00 Velkomst og intro til autisme og hjernesnak
- 18.00 Spisning, sandwich og vand/sodavand
- 18.30 Autisme, PDA (Ekstrem kravundgående adfærd) og belastningsreaktioner
- 19.30 Kaffe/the og kage
- 19.45 Hvad kan man gøre for at øge ens livskvalitet, robusthed og selvforståelse?
- 20.45 Spørgsmål og afrunding
tilmelding:
Via følgende link. https://kredslimfjord.nemtilmeld.dk/17/
Praktisk:
- Der er max 300 pladser.
- Prisen er inkl. Sandwich, kildevand, Kaffe/the og kage. Det vil være muligt at bestille både vegetarisk og glutenfrit.
- Alle i en husstand kan tilmelde sig til medlemspris og institutioner der er medlem, kan tilmelde medarbejdere til medlemspris. Er du ikke medlem endnu? Så kan du nå at melde dig ind her: https://www.autismeforening.dk/bliv-medlem/
DATO:
16. september 2022
TID:
17.00 – 21.00
STED:
VIA Skive
Dalgas Alle 20
7800 Skive
PRIS INKL. FORPLEJNING:
Medlem: 150,-
Ikke medlem: 225,-